På tværs af grænsen med Lokalnyt familien

Lørdag d. 6 september var der dømt “tak-for-indsatsen” tur. En hyggelig eftermiddag med kultur og fællesskab til fordel for den seje gruppe, der måned efter måned sørger for, at Lokalnyt når hjem til dig.

Vi besøgte det spændende Industrimuseum Kupfermühle i Wassersleben, hvor guiden Bertram Frick tog os med på en fascinerende rejse gennem kobberproduktionens historie – krydret med levende fortællinger og snurrende maskiner.

Efter rundvisningen nød vi friskbagte boller og lækker quarkkage fra Mette og Gittes køkken, omgivet af efterårssol og smukke rammer ved møllen. Tak for et par hyggegige timer med løs snak og grin og til jer, der ikke kunne deltage så er næste tur planlagt til første weekend i september 2026.