Årets Sankt Hans-arrangement, tirsdag d. 23. juni 2026 i Holbøl Bypark blev en aften med et fremmøde, der langt oversteg forventningerne. Mange borgere og gæster fra nær og fjern fandt vej til byparken og var med til at skabe en stemningsfuld midsommeraften.
Aftenen bød blandt andet på båltale ved Jørn, som satte fokus på de mange mennesker, der gennem frivilligt engagement er med til at skabe aktiviteter og oplevelser i lokalsamfundet. Publikum blev undervejs inddraget i talen, hvilket gav den et særligt nærvær.
Holbøl frivillige brandværn sørgede for, at afviklingen omkring bålet foregik sikkert og trygt, inden de traditionelle midsommersange blev sunget.
Det store fremmøde og den positive stemning viser, at Holbøl Bypark har udviklet sig til et naturligt samlingspunkt for byens borgere og besøgende.









































