Vejret viste sig fra sin bedste side – skøn forårsmarkedsdag i Holbøl. Der blev budt på kaffe, pølser og mange hyggelige aktiviteter. Der blev solgt forårsblomster og fiskebilen stod klar med alt godt fra havet. Hygge ved bål hvor der blev bagt lækkert snog brød – til glæde for store og små. Der var afsat plads til et lille gratis loppemarked og Asia torvet havde åben forretning.
















































